Nyhedsbrev

Få nyheder og trafikinfo.


Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange pr. år.


Lukning af Åhavevej den 13. - 17. april 2012

Den sidste jernbanebro er nu snart på plads
Arbejdet med de i alt tre nye broer ved Langenæs er nu så langt, at den tredje og sidste nye jernbanebro nu er færdigstøbt på stilladset over Åhavevej. Det betyder, at den er klar til at blive skubbet på plads midt i april og dermed fuldende et kompliceret og teknisk udfordrende arbejde og en vigtig del af anlægsprojektet "Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn, Etape 1 - Århavevej". 

Vi lukker Åhavevej den 13. – 17. april 2012
Mens arbejdet med at skubbe den sidste bro på plads finder sted, er vi nødt til at lukke Åhavevej ved Langenæsbroerne for al trafik. Derfor vil Åhavevej være lukket fra fra sent fredag aften den 13. april 2012 til tidlig tirsdag morgen den 17. april 2012.

Særlig opmærksomhed mandag den 16. april 2012
Arbejdets omfang betyder, at vi i modsætning til tidligere ikke kan begrænse lukningen til weekenden. Derfor er Åhavevej også spærret mandag den 16. april 2012.

På grund af den øgede trafikmængde i hverdagene opfordrer vi alle trafikanter til at tage tidligere af sted eller finde alternative ruter denne dag.

Omkørsel i perioden
I hele perioden vil der være omkørsel via Viby Ringvej, Viby Torv og Skanderborgvej samt omvendt. Der vil være adgang til affaldsstationen ved Eskelundvej, når du kommer kørende fra nord på Viby Ringvej. 

Kom og se arbejdet
I weekenden den 14. og 15. april 2012 har interesserede mulighed for at følge med i det imponerende arbejde. Fra et plateau på Haraldsgade er der oversigt over området, hvor dele af den eksisterende jernbanebro brydes ned, inden den nye 2500 tons tunge bro skubbes på plads.

Odderbanen indsætter busser fra Viby J til Aarhus H og omvendt
Når vi fjerner den gamle jernbanebro, optages de skinner der ligger på broen. Det betyder, at Odderbanen ikke kan køre fra Viby J til Aarhus H og omvendt. Venligst klik her, for at se Midtjyske Jernbaners hjemmeside, omkring indsætning af busdrift.

Powered by Netaction