Nyhedsbrev

Få nyheder og trafikinfo.


Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange pr. år.


Vi renser vandet fra forbelastningen

En del af det vand, vi presser ud under forbelastningen, kan være forurenet. Det skyldes, at dele af området på hjørnet af Åhavevej og Viby Ringvej tidligere har været losseplads. Derfor renser vi vandet i et mobilt renseanlæg og kontrollerer det løbende, inden vi leder det videre til regnvandsbassinet og derfra til Århus Å. På den måde sikrer vi, at hverken mennesker eller miljø bliver påvirket af det forurenede vand.

Vi holder også øje med, at forureningen ikke spreder sig til nye områder.

Opgravning uden miljørisiko
En del af jorden på området på hjørnet af Åhavevej og Viby Ringvej vil også være forurenet. Især når vi rydder beplantning og opgraver jord, kan der være misfarvet jord samt lugt af forurening. Derfor sørger vi for, at jorden altid bliver behandlet, så den ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Det betyder, at vi enten bortskaffer jorden til rensning og deponi eller genindbygger den i vejanlægget.

Powered by Netaction