Nyhedsbrev

Få nyheder og trafikinfo.


Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange pr. år.


Forbelastninger på blød jord

Vi har undersøgt jordforholdene ved hjælp af geotekniske boringer. Undersøgelserne har vist, at der under store dele af det nye vejanlæg findes blød jordbund og lossepladsfyld. Disse jordbundsforhold er ikke optimale at bygge en ny vej ovenpå.

En effektiv løsning, som også er ressourcemæssigt fornuftig, er at forbelaste jorden. Det vil sige, at vi presser og komprimerer jorden. Det kan sammenlignes med at presse vand ud af en svamp.

Sanddæmninger presser
I praksis gør vi det ved at opbygge 4-5 meter høje sanddæmninger på den bløde jord. Vi lader derefter sandet ligge i op til et halvt år og etablerer såkaldte vertikaldræn.

Dermed presser vi den bløde jord sammen og vandet ud. Vandet drænes væk til siderne via grøfter. De steder, hvor jordbundsforholdene er blødest, vil jorden blive presset 1-2 meter sammen.

Genbruger sandet
Vi følger sammenpresningerne via måleudstyr, og når jorden er presset sammen, graver vi det overskydende sand væk. Sandet bruges andre steder i projektet – enten til andre forbelastningsdæmninger eller som bundsikringslag i vejkassen.

Herefter bygger vi resten af vejen op med stabilt grus og asfaltlag, så slutresultatet bliver en jævn og holdbar vej.

Systemkrav
For at se filmen skal Adobe Flash Player være installeret på din computer. Hvis du ikke allerede har Adobe Flash Player, kan du downloade programmet gratis her.

Hent Flash for at se videoen.

Powered by Netaction